Hvad er stress?

Kender du følelsen af, at tankerne kører i ring, hjertet banker hurtigere end normalt, og du har svært ved at finde ro? Måske oplever du, at hverdagens krav føles overvældende, og du konstant har en fornemmelse af, at tiden ikke slår til. Hvis det lyder bekendt, er du ikke alene. Stress er blevet en del af mange danskeres hverdag, men hvad er stress egentlig, og hvordan påvirker det din krop og dit sind?

I denne artikel får du en grundig forståelse af, hvad stress er, hvordan det opstår, og hvilke forskellige typer stress der findes. Du vil lære om de biologiske processer, der sker i din krop, når du bliver stresset, og få indsigt i, hvornår stress går fra at være en naturlig og nyttig reaktion til at blive en belastning for dit helbred.

Stress definition: Hvad betyder stress egentlig?

Stress defineres som en tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst hos den enkelte. Det er vigtigt at forstå, at stress ikke er en sygdom i sig selv, men derimod en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning. Denne reaktion er faktisk en naturlig og evolutionært udviklet mekanisme, der har hjulpet mennesker med at overleve i farlige situationer gennem tusinder af år.

Psykiatrifonden beskriver stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har. Dette kan illustreres med en simpel formel:

Krav > Ressourcer = Stress

Omfanget af stressreaktionen afhænger af, i hvor høj grad belastningen opfattes som truende sammenholdt med de ressourcer, man oplever at have til rådighed til at tackle situationen. Det betyder, at to personer kan stå overfor den samme udfordring, men opleve vidt forskellige niveauer af stress afhængigt af deres individuelle opfattelse og ressourcer.

Hvad forstås ved krav og ressourcer?

Begrebet ‘krav’ skal forstås bredt og kan omfatte:

  • Arbejdsmæssige krav som deadlines, høje forventninger eller stor arbejdsmængde
  • Krav i privatlivet som familieforpligtelser, økonomi eller sociale forventninger
  • Fysiske krav som sygdom, træthed eller dårlige arbejdsforhold
  • Følelsesmæssige krav som konflikter, sorg eller store livsforandringer

Ressourcer skal ligeledes forstås bredt som:

  • Tid til at løse opgaver og slappe af
  • Økonomi og materielle muligheder
  • Fysisk og psykisk overskud
  • Sociale støttenetværk
  • Faglige kompetencer og erfaring
  • Det mere udefinerbare ‘måden, man ser tingene på’ – altså det enkelte menneskes tilgang til verden

Stressreaktionen: Hvad sker der i din krop?

Når du oplever stress, sættes din krop øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Denne reaktion, der også kaldes “fight-or-flight” responsen, er styret af dit nervesystem og involverer flere komplekse biologiske processer.

Stress hormoner: Adrenalin og kortisol

Under en akut stressreaktion frigives hormonet adrenalin i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Adrenalin påvirker dit kredsløb, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale. Samtidig stiger antallet af blodplader, som blandt andet er medvirkende til, at blodet kan størkne hurtigere.

Et andet centralt stresshormon er kortisol, som ofte kaldes “stresshormonet”. Kortisol har flere vigtige funktioner:

  • Det hjælper dig med at vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen
  • Det gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner
  • Det øger blodsukkeret for at give dig mere energi
  • Det hjælper med at regulere inflammation i kroppen

Den gavnlige effekt af kortvarig stress

Biologisk set virker stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen cirka den første time. Denne kortvarige stressreaktion kan faktisk forbedre din præstation og hjælpe dig med at klare udfordringer bedre. Du har måske oplevet dette, hvis du op til en eksamen småskrantede med ondt i halsen og så oplevede, at smerterne i halsen forsvandt lige før eksamen. Kroppen gør således sit til, at du for en kort tid kan yde dit bedste.

Kortvarig stress kan have flere positive effekter:

  • Skærpet opmærksomhed og koncentration
  • Øget energi og reaktionshastighed
  • Forbedret hukommelse på kort sigt
  • Øget motivation og fokus
  • Styrket immunforsvar i korte perioder

Forskellige typer stress: Akut vs. kronisk stress

Der skelnes mellem to hovedtyper af stress: kortvarig (akut) stress og langvarig (kronisk) stress. Forskellen mellem disse to typer er afgørende for at forstå, hvornår stress er gavnligt, og hvornår det bliver skadeligt.

Kortvarig (akut) stress

Alle mennesker kan komme i situationer, der giver kortvarig stress. Denne type stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør dig i stand til at yde dit bedste.

Typiske situationer, der kan udløse akut stress, omfatter:

  • Eksaminer og prøver
  • Konflikter på arbejdet eller i privatlivet
  • Deadlines på arbejdet eller uddannelse
  • Jobsamtaler eller præsentationer
  • Akutte kriser eller nødsituationer

Når udfordringerne er overstået, er det vigtigt, at din krop får ro igen til at komme sig og genopbygge sine ressourcer, så tilstanden ikke varer ved og udvikler sig til langvarig stress.

Langvarig (kronisk) stress

Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står overfor, og dine muligheder for at håndtere dem. I modsætning til akut stress, som har en klar begyndelse og slutning, er kronisk stress en vedvarende tilstand, hvor stressniveauet forbliver forhøjet over længere perioder.

Årsager til langvarig stress kan blandt andet være:

  • Alvorlige begivenheder i dit liv som skilsmisse, dødsfald eller alvorlig sygdom
  • Belastninger på arbejdet såsom dårligt arbejdsmiljø, mobning eller usikkerhed om jobbet
  • Belastninger i privatlivet som familiekonflikter, plejeansvar eller økonomiske problemer
  • Manglende fritid og hvile
  • Samfundsbegivenheder som krig, miljøkatastrofer eller naturkatastrofer
  • Strukturelle forhold såsom økonomisk utryghed eller boligproblemer

Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig. Dette kan skabe en følelse af, at der ikke er nogen vej ud af situationen, og at belastningen aldrig ophører.

Risici ved langvarig stress

Mens kortvarig stress kan være gavnligt og endda forbedre din præstation, er langvarig stress en uhensigtsmæssig tilstand, der øger risikoen for udvikling eller forværring af sygdom.

Fysiske sundhedsrisici

Hvis du igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes. Den høje puls og blodtryksstigning øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper.

Langvarig stress øger risikoen for:

  • Hjerte-kar-sygdomme: Forhøjet blodtryk, øget risiko for blodpropper og hjerteanfald
  • Svækket immunforsvar: Øget modtagelighed for infektioner og langsommere helingsprocesser
  • Fordøjelsesproblemer: Mavesår, irritabel tarm-syndrom og andre mave-tarm-lidelser
  • Søvnforstyrrelser: Problemer med at falde i søvn eller sove igennem
  • Muskel- og ledsmerter: Spændinger og kroniske smerter
  • Forværring af kroniske lidelser: Som overfølsomhedssygdomme og type 2-sukkersyge

Psykiske sundhedsrisici

Ophobet kortisol reducerer blandt andet vores evne til at huske. Det sker, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, specielt hippocampus, der ligger tæt ved hypothalamus.

Langvarig stress øger også risikoen for:

  • Depression: Den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom af stress
  • Angstlidelser: Generaliseret angst, panikangst og sociale fobier
  • Hukommelses- og koncentrationsproblemer: Svært ved at fokusere og huske information
  • Udbrændthed: Følelse af emotionel, fysisk og mental udmattelse

Mange af de psykiske signaler på stress er identiske med symptomer på depression, og det kan derfor være svært at afgøre, om den stress, man måske har levet med længe, har udviklet sig til en depression.

Stress vs. travlhed: Kend forskellen

“Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress?” er et spørgsmål, der ofte stilles. Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de omtaler travlhed, men der er imidlertid stor forskel på at have travlt og at være stresset.

Karakteristika ved travlhed

Når du har travlt – uanset om det er lidt eller meget – er travlheden ofte præget af en lystbetonet og engageret følelse for de opgaver, der skal løses. Du finder energi i udførelsen af dit arbejde. På en arbejdsplads med deadlines er der således ofte forbundet en stor lyst til at nå målet i tide, og særligt når opgaven er løst, vil du få lyst til at fejre, at du nåede målet.

Tegn på travlhed omfatter:

  • Energi og engagement i opgaverne
  • Glæde ved at nå mål og deadlines
  • Lyst til at fejre succeser
  • Følelse af mening og formål med aktiviteterne
  • Evne til at slappe af, når opgaverne er færdige

Karakteristika ved stress

Denne lyst er fraværende, når du er stresset. Du oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med dit arbejde eller gøremål og aktiviteter i privatlivet. Mest tydeligt bliver det måske, når målet nås – da vil den stressede medarbejder ikke dele kollegernes glæde, men blot haste videre med de næste opgaver.

Tegn på stress omfatter:

  • Mangel på glæde og energi i arbejdet
  • Følelse af konstant pres og uro
  • Ingen tilfredsstillelse ved at nå mål
  • Svært ved at slappe af, selv når opgaver er færdige
  • Følelse af, at intet nogensinde er godt nok

Individuelle forskelle i stressoplevelse

Mennesker møder og oplever nye udfordringer på forskellige måder. En foredragsholder, som skal tale for en stor forsamling, kan tænke: “Der sidder mange mennesker nede i salen – er jeg mon god nok?”. En anden foredragsholder vil tænke: “En helt fyldt sal – det var da dejligt”.

Den enkeltes tilgang til en opgave er helt afgørende for, i hvor høj grad han eller hun bliver stresset af situationen. Det er svært at ændre den måde, man ser og tolker verden på, men man kan lære at håndtere forskellige situationer mere hensigtsmæssigt.

Copingstrategier og selvopfyldende profetier

Måden, man går til en opgave eller situation på, har afgørende betydning for ens oplevede ressourcer. En negativ tilgang vil uvægerligt påvirke ens ‘copingstrategi’ (den måde man håndterer ting på) i en negativ retning. Man kan tale om en selvopfyldende profeti.

Hvis du forventer, at du ikke kan løse en opgave eller klare en bestemt situation, er der stor risiko for, at de negative tanker vil påvirke den måde, du håndterer opgaven eller situationen på. Og en ringe håndtering er ofte lig et ringe resultat.

Har du derimod tiltro til egne evner eller generelt til, at ting vil lykkes for dig, vil du ofte være mere initiativrig og engageret, hvilket i sig selv gør en opgave lettere og mere interessant at løse.

Hvornår skal du søge hjælp?

Det er normalt at opleve stress i perioder af livet, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår stress går fra at være en naturlig reaktion til at blive et sundhedsproblem.

Du bør overveje at søge professionel hjælp, hvis du oplever:

  • Vedvarende stresssymptomer i flere uger eller måneder
  • Stress, der påvirker dit arbejde, dine relationer eller din livskvalitet betydeligt
  • Fysiske symptomer som vedvarende hovedpine, søvnproblemer eller mave-tarm-problemer
  • Psykiske symptomer som vedvarende tristhed, angst eller irritabilitet
  • Tanker om selvskade eller selvmord

Din læge kan hjælpe med at vurdere, om dine symptomer skyldes stress eller andre tilstande, og kan henvise dig til relevant behandling eller støtte.

Konklusion: Stress som en naturlig del af livet

Stress er en naturlig og nødvendig del af menneskets biologiske udstyr. Det hjælper os med at reagere på udfordringer og fare og kan i korte perioder faktisk forbedre vores præstation og fokus. Problemet opstår, når stress bliver langvarigt og kronisk, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både fysisk og psykisk sundhed.

Ved at forstå, hvad stress er, hvordan det påvirker din krop, og hvordan du kan kende forskel på normal travlhed og problematisk stress, tager du det første skridt mod at håndtere stress på en sundere måde. Husk, at stress påvirker os alle forskelligt, og det, der er stressende for én person, behøver ikke at være det for en anden.

Hvis du kæmper med stress, er det vigtigt at huske, at hjælp er tilgængelig. Gennem professionel stresscoaching kan du lære effektive teknikker til at håndtere stress og genfinde balancen i dit liv. Med de rigtige redskaber og støtte er det muligt at transformere din oplevelse af stress fra en byrde til en håndterbar del af livet.

Er du klar til at tage kontrol over dit stress? Som certificeret stresscoach med en master i stresscoaching hjælper jeg dig med at identificere dine stressudløsere og udvikle personlige strategier til at håndtere dem. Book en gratis og uforpligtende samtale i dag, og tag det første skridt mod et liv med mere ro og overskud.

Referencer

Sundhed.dk – Hvad er stress? https://www.sundhed.dk/borger/forebyggelse/livsstil/stress/hvad-er-stress/

Psykiatrifonden – Tema: Stress. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-stress

Cleveland Clinic – Cortisol: What It Is, Function, Symptoms & Levels. https://my.clevelandclinic.org/health/articles/22187-cortisol